Med udgangspunkt i Udenrigsministeriets udgivelse fra maj 2010 ”Frihed fra fattigdom – Frihed til forandring. Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde” fandt stifterne af Den Tredje Verden, at der var brug for et nyt pust i dansk humanitært arbejde, herunder frivilligt ulandsarbejde.

Den Tredie Verden[1] har brug for hjælp! Det er der ikke noget nyt i. De har haft brug for hjælp i mange år, men det nedslående er, at det ser ud som om de ikke har mindre brug for hjælp i dag i forhold til sitiationen for 10, 20 eller 30 år siden.

Det opløftende er imidlertid at der er undtagelser. Heldigvis kan vi se samfund og befolkninger, som i løbet af nogen tid er blevet bragt ud af fattigdom og for nogles vedkommende (f.eks. Syd Korea) til exceptionelt højt niveau.

Det er vort mål at aktivt medvirke til at mennesker i den tredie verden kan bringes fra ufrihed og fattigdom til et liv i frihed, herunder også væk fra den ufrihed som fattigdom skaber.

Foreningen den Tredie Verden kan ikke frelse hele verden. Vi må, som de fleste andre, fokusere og prioritere. Det er således blevet besluttet, at foreningens første fokusområde er Mellem-Amerika, hvor der, som så mange andre steder i verden, er store problemer, men hvor der er lyspunkter, der kan vise vej og fungere som inspiration både for de lokale og for os og vore frivillige hjælpere.

To nabolande som Nicaragua og Costa Rica viser hvor meget politisk ustabilitet, borgerkrig, korruption og undertrykkelse kan betyde i forhold til de alternativer, som Costa Rica har budt på. Der er stadig fattigdom i Costa Rica, som bestemt stadig er et land, hvor der er behov for hjælp, men i forhold til et land som Nicaragua, viser det blot hvor meget det betyder at være på rette vej.